Vindispensere rykker på Dyrehøj Vingård

21/7/2020

”Jeg skal love for, at det rykker” udbryder Tom Christensen, vinbonde og ejer af Dyrehøj Vingård på Røsnæs ved Kalundborg.

Tom kommer med udbruddet kun en uge efter, at to Enomatic vindispensere i juli blev sat i drift i Dyrehøjs nye vinbar i den ombyggede gårdbutik og han kan se, at de mange sommerferiebesøgende hurtigt tager dispenserne til sig.

Dyrehøj har 40.000 besøgende om året og sælger størstedelen af produktionen direkte fra gården.

40.000 vinstokke på gårdens marker giver årligt 50.000 flasker vin af meget høj kvalitet. Dyrehøj, som er Danmarks største vingård, ligger på halvøen Røsnæs, som står på sand og kalk og nyder godt af havbrisen fra to sider og mange solskinstimer har rigtig gode betingelser for koldklimaproduktion af vindruer efter økologiske principper.

”Folk kan godt være forhåndskritiske, kan vi nu lave ordentlig vin?, men når de så smager, bliver de altid positivt overraskede” fortsætter Tom. ”Derfor er det vigtigt at kunne smage”.

Dyrehøj har investeret i en Enomatic champagnedispenser til 4 flasker og en Enomatic vindispenser til 8 flasker.

Der er altså altid 12 vine på glas i vinbaren, korrekt tempereret og i 3 doser; smagsprøve / halvt glas / helt glas og selvbetjening med vinkort, som du køber på stedet.

Lederen af vinbaren, Simon, og andre af gårdens medarbejdere er altid klar til at fortælle om vinene.

”Vinbaren og gårdbutikken er stadig et sted med personlig betjening og vejledning. Vindispenserne lægger bare en masse frihed og muligheder oveni”, fortæller Tom.

Vinene præsenterer sig flot i vindispenserne, der står langs væggen i publikumsområdet i det flotte og hyggelige lokale.

”Vi har rigtig mange forskellige vine og arbejder med mange druesorter, og det kan være vanskeligt for vores mange besøgende at vælge, hvad de skal købe med hjem. Nu kan de smage sig frem blandt nogle af vores vine ”forsætter Tom. ”Det giver jo en stor frihed. Og det rykker!”.

Vinene holder friskheden i dispenserne i 3 uger, så flaskerne behøver ikke at blive tømt samme dag de åbnes.

”Vores spild bliver reduceret meget kraftigt og alligevel har vi et stort udbud af vin på glas og smagsprøver. Og også på boblerne, som det ellers er et helvede at uddele smagsprøver af, fordi en åben flaske bobler hurtigt mister pusten”.

Boblerne i champagnedispenseren holder i 10 dage.

De mange rundvisninger på Dyrehøj slutter oftest med smagning i vinbaren.

TV-Kalundborg har besøgt Dyrehøj i anledning af vindispensernes indtog. Se indslag

Dyrehøj Vingård, Røsnæsvej 254, 4400 Kalundborg. Tlf. 50 82 37 13

Vinbaren er åben kl. 10 - 20 fredag og lørdag, resten af ugen 10 - 17, eller efter aftale. I vinbaren serverer vi snackbræt hele dagen og charcuterie fra kl. 16 - 20. Vingo fredag d. 19 juni,kl. 18 - 20.

Vinbutikken er åben som altid. Vi har lavet en indgang og en udgang og der står sprit ved dørene.

Rundvisninger. Søndage er der rundvisning kl. 14 - 16. Book i webshoppen. For grupper på minimum 6 gæster kan individuelle ture arrangeres.

Om os

Åbningstider:
Mandag-fredag kl.10-19
Lørdag kl.10-17
For aftale ring 31316837

Supermarco, Støbegodsvej 1, 2450 København SV
Info@enoma.dk
Tlf: 31 31 68 37

Kontakt mig

Vil du have et  GRATIS tilbud på opstilling og installation af vindispensere, eller vil du bare spørge om noget ?

Tak fordi du vil være medlem!
Oops! Der var noget der gik galt. prøv igen senere.