En væg af vindispensere

6/4/2021

80 vine på glas

Vinbarer er der mange af, men der er kun én som TAPS Winebar i Store Regnegade i København, hvor du kan smage dig frem til dine yndlingsvine blandt hele 80 af slagsen.

Når du kommer ind i TAPS Winebars flotte lokale, ser du straks væggen med 10 store Enomatic vindispensere, hvori 80 vine står klar.

”Jeg ville have Vauw-effekten med en hel væg med vine i vindispensere”, forklarer ejeren, Marc Gønge.

Vinene er oplyste og tiltrækker sig straks opmærksomheden. Det er også meningen, for på TAPS Winebar smager man vin. God vin og meget forskellig vin.

Marc er sommelier og vindispenserne giver ham mulighed for at præsentere en meget bred pallette af gode vine i et bredt prisspektrum. Der er alt, hvad du kan ønske dig; røde, hvide, rosé, orange, fransk, spansk, italiensk, tysk, oversøisk og mange nichevine.

Du får udleveret et winecard og kan så selv betjene dispenserne. Kortet tæller sammen, hvilke vine du tapper. Vinene skænkes korrekt tempereret, der er tre størrelser at vælge imellem – smagsprøve, halvt glas og helt glas, og til sidst afregner du værdien på dit winecard. Priserne kan du se på dispenserens display ud for den enkelte vin.

Til hjælp for overskueligheden i det kæmpe udvalg får alle gæster udleveret en iPad med hele vinmenuen med grundige beskrivelser. Og der er anbefalinger til ture gennem dispenserne - prøv f.eks. ruterne “Pinot Noir fromaround the world”, “The Biodynamic” eller “Vuelta España”.

Der er flere fordele ved dispenserne.
”Vi ville ikke kunne gøre, det vi gør, uden dispenserne. Det er jo et helt koncept”, forklarer Marc. ”Vinene er synlige, publikum betjener sig selv, vinene serveres ved korrekt temperatur og du kan vælge blot at smage en lille tår eller et halvt glas af en vin og kun betale for det, du smager.”

”Og i dispenserne holder vinene sig friske i lang tid, selvom flasken er åben. Det gør ikke noget, at der kun går et glas eller to af en vin på en weekend, vinen er frisk også ugen efter og ugen efter igen. Jeg har ikke noget spild og det har stor betydning for priserne.” fortæller Marc. ”Dispenserne logger vinene, så jeg altid ved, hvor længe en vin har været åben”.

TAPS Winebar åbnede i foråret 2020, da Danmark genåbnede efter første coronabølge, og måtte selvfølgelig lukke igen, da anden bølge ramte kort før jul. TAPS Winebar har derfor endnu til gode at kunne udnytte sin natbevilling.  

6.maj er TAPS Winebar klar igen. ”Vi glæder os så meget til at få gang i vinsmagningen igen, også selvom vi i starten må rette ind efter restriktionerne og måske lukke tidligere om aftenen, siger Marc og fortsætter, ”Men det er nok en god idé at booke et bord!”

Book bord, se vinmenuen og de gode forslag til vinruter her

TAPS Winebar - Store Regnegade 26A - 1110 København K

Fra 6.maj: Torsdag, fredag og lørdag fra kl.16

Om os

Åbningstider:
Mandag-fredag kl.10-19
Lørdag kl.10-17
For aftale ring 31316837

Supermarco, Støbegodsvej 1, 2450 København SV
Info@enoma.dk
Tlf: 31 31 68 37

Kontakt mig

Vil du have et  GRATIS tilbud på opstilling og installation af vindispensere, eller vil du bare spørge om noget ?

Tak fordi du vil være medlem!
Oops! Der var noget der gik galt. prøv igen senere.